Mine bedste quilteråd

Her får du mine bedste råd til at quilte et stykke stof diagonalt - dvs. tern som ligger på skrå.
Metoden bruger jeg hver gang og den giver altid et meget præcist resultat.
Brug den når du syer bl.a Holly, Biblo og Flæsetasken osv.

IMG_8838.JPG

Her skal jeg i gang med en af Trekantpungene som jeg har valgt at quilte, men det kunne være et hvilken som helst andet projekt. Trekanten er bare for at vise et eksempel.

fullsizeoutput_c4a.jpeg

VALG AF STOF:
Du kan bruge det meste stof - dog vil jeg mene at et meget kraftigt stykke stof (fx møbelstof) er svært at quilte. Eller det vil sige, meget kraftigst stof er unødvendigt at quilte. Tyngden fra stoffet vil muligvis også få pladevat/volumenvlies til at falde helt sammen og blive flad.
Meget slattent slof, som fx viscose er heller ikke helt optimalt, men det kan sagtens lade sig gøre.

Fordi stof ofte trækker sig lidt sammen og kan trække skævt når du quilter, anbefaler jeg varmt, at du klipper et stykker stof, som er et par cm større end de givne mønsterdele, du skal i gang med at bruge.
Syer du Holly eller Biblo, følger der quilteskabeloner (med rød prik) med i PDF´en

Klipper du stoffet direkte ud efter mønsterdelenene, kan du ende med at få problemer når du skal til at sy sammen. Stykkerne kan trække sig så meget sammen at du ikke kan få dem til at passe til hinanden.
Så selv om du bruger lidt mere stof ved denne metode, er det godt givet ud.

fullsizeoutput_c33.jpeg

Klip volumenvliesen 1-2 cm større en stoffet.

VALG AF VOLUMENVLIE/PLADEVAT
Jeg er meget glad for at quilte med volumenvlies fra Freudenberg
Det er lidt dyrebart, men giver til gengæld altid et utrolig flot resultat. Det findes i to forskellige tykkelser.
Det kraftige(281) bruger jeg gerne til Holly og til Trekanterne, hvis jeg gerne vil have at de holder sig i form og ikke falder sammen.
Den tynde (249) bruger jeg til fx. Quiltede jakker, Blomstertaske, Penny, og flæsetaske.
Du kan også bruge alm. pladevat - det vil fx fungere godt til tasker som skal have godt med hold.
Prøv dig lidt frem - men går du op i detaljen, så forkæl dig selv med lidt volumenvlies og opdag hvor smukt det kan blive når du selv quilter.
Almindeligt pladevat - fx en kraftig kvalitet mod en let kvalitet stof, kan nemmere skride, bule og trække sig i alle retninger. Volumenvliesen har en eller anden dejlig effekt som nærmest får stoffet til at suge sig fast.

fullsizeoutput_c4c.jpeg

Tag stoffet væk fra volumenvliesen

fullsizeoutput_c49.jpeg

Stryg nederste højre hjørne som på billedet her over.
Stryg ALTID ret mod ret, da det er nemmeste at sy nede i en grøft” frem for “oven på en bjergtop”
Vær ikke fedtet med strygejernet - Brug gerne godt med damp, så linjen bliver helt tydelig.

fullsizeoutput_c48.jpeg

Fold stykket ud igen.

fullsizeoutput_c4b.jpeg

Fold øverste højre hjørne - stryg!

fullsizeoutput_c46.jpeg

Fold ud - nu har du et kryds.

fullsizeoutput_c45.jpeg

Placer igen stoffet oven på volumenvliesen - du er klar til at quilte.

fullsizeoutput_c51.jpeg

Jeg bruger altid min quiltelineal (også kaldet afstandsmåler).
I de fleste symaskiner ligger der sådan en fidus nede i skuffen sammen med ekstraudstyret.
En quiltelineal anvendes ved paralelle syninger, så afstanden mellem sømmene bliver ensartet
Har du ikke en quiltelineal kan du købe en hos din symaskineforhandler.
Vær opmærksom på at din quiltelineal skal passe til din symaskine, så du skal oplyse mærket på maskinen.

fullsizeoutput_c53.jpeg

Quiltelinealen monteres nemt gennem et lille hul lige bag trykfoden.
Du bestemmer selv afstanden mellem dine quiltelinjer.

fullsizeoutput_c45.jpg

Den første syning skal du lave lige ned i “grøften”

fullsizeoutput_c54.jpeg

Jeg bruger meget hænderne til hele tiden at sørge for at stoffet ligger hvor det skal. (min venstre hånd holder på telefonen - normalt ville jeg have den liggende på stoffet)

fullsizeoutput_c56.jpeg

Lad dernæst linealen køre langs din første syning.

fullsizeoutput_c64.jpeg

Du fortsætter med at sy syning efter syning, indtil den første trekanten er helt fyldt ud.

fullsizeoutput_c71.jpg

Vend stykket og fortsæt ved pilen på billedet her over.

fullsizeoutput_c75.jpg

Quilt hele den markerede trekant her over.

fullsizeoutput_c77.jpg

Vend igen og fortsæt ved pilen her over.

fullsizeoutput_c66.jpg

Fortsæt til hele det markerede stykke på billedet her over er quiltet.

fullsizeoutput_c7b.jpg

Vend og quilt det sidste stykke.

fullsizeoutput_c68.jpeg

Jeg har nu quiltet to stykker, da jeg skal bruge til både en for og bagside på min Trekant
Bruger du den gode volumenvlies fra Freudenberg kan du nu dampe stykkerne med dit strygejern. Så puffer vliesen op og bliver så flot.
Dette skal du IKKE gøre hvis du bruger almindeligt pladevat - det kan ikke tåle varme og kan smelte. I værste tilfælde kan det blive fladt og stift som pap.

fullsizeoutput_c6c.jpeg

Så er du kommet til det sted, hvor du kan ligge dine mønsterdele på og og klippe.
Stykkerne bliver helt præcise og du får dem i den størrelse du ønsker, fordi du har quiltet dem inden du klipper dem ud.

fullsizeoutput_c6f.jpeg

Hvis du vil lære at sy en lynlås så den bliver super flot - også i enderne, som mange har meget svært ved - så finder du et PDF mønster på en trekatpung lige her og her
Vejledningerne er meget detaljerede. Der er masser af billeder som forklarer det hele ned til mindste detalje.
Vil mene at alle kan være med - du skal blot have en lynlåstrykfod til din symaskine og en IKKE delbar lynlås i den rigtige længde (20, 25, 30 eller 35 cm)
Find mine lækre lynlåse med ring lige her

Rigtig god sylyst.

IMG_8850.JPG

Forstækning til Holly-magneten

Der er dukket et lille problem op.
Jeg har desværre erfaret at magneten kan arbejde sig ud  igennem stoffet på bagsiden af Hollytaskens klap.
Især hvis stoffet er meget tyndt og der ikke er brugt en ordentlig vlieseline. 
Derfor har jeg lavet en hurtig tutorial på en lille ekstra forstærkning - så du undgår det problem.

Du har den quiltede klap, bagsiden af klappen og magneten.
Det er den fladeste/letteste af magneterne du skal sætte i klappen.
Klip en lap stof som måler ca 7x7 cm. Klip minimum 2 stykker vlieseline i samme størrelse.

fullsizeoutput_8dc.jpeg

Stryg begge lag vlieseline på lappen.

fullsizeoutput_8d8.jpeg

Stryg siderne og den ene ende ind så lappen komme til at måle ca 3 cm i bredden - længden er lige meget, den klippes til senere.

fullsizeoutput_8da.jpeg

Sy lappen fast midt på bagsiden så den stikker ca 4 cm op - og klip det overskydende stykke af.

fullsizeoutput_8db.jpeg

Brug en opsprætter til at skære hul der hvor magneten skal sidde.
Den skal sidde i midten -  ca 1,5 cm fra nederste kant.

fullsizeoutput_8df.jpeg

Pres "vingerne" ind mod midten - så laver de ikke ulykker i stoffet senere.
Fortsæt nu med følge vejledningen og sy din Hollytaske færdig.

fullsizeoutput_8dd.jpeg

Tilføj en flæse

Jeg elsker jo flæser og kan ikke lade være med liiige at fifle en flæse med ind alle de steder jeg kan komme til og her har jeg tilføjet en flæse på det nye Romper mønster.
Har du allerede købt Romper PDF´en, så kan du bruge denne vejledning. Det er super nemt! 
Har du ikke købt det endnu så finder du det her

fullsizeoutput_889.jpeg

Vi starter lige der hvor du har lavet dine seler.
Klip en flæse som er 9 cm bred og 85-100 cm lang.

fullsizeoutput_881.jpeg

Start med at buk og sy den nederste kant på flæsen og rynk den med hjælp fra et par rynketråde eller en rynkefod

fullsizeoutput_882.jpeg

Placér selerne på bagstykkes vrangside med et mellemrum på ca 6 cm.

fullsizeoutput_883.jpeg

Rynk flæsen ind så den passer i længden med bagstykket.
Placér flæsen oven på bagstykket. RETSIDEN af flæsen mod VRANGSIDEN af bagstykket. Selerne ligger mellem flæse og bagstykke. Sæt fast med nåle og sy sammen med 1 cm sømrum.

fullsizeoutput_884.jpeg

Fold flæsen til siden. Giv den evt et lille pres langs sammensyningen, men ikke for meget. 
Vi vil ikke have en fladmast flæse. Sømrummet må gerne pege mod bagstykket.

fullsizeoutput_887.jpeg

Læg flæsen om på forsiden og sy en løbegang ved at sy 1 cm fra kanten oven på flæsen.
Sy med flæsen opad og sørg for at alle rynk kommer til at ligge pænt.

fullsizeoutput_888.jpeg

Herfra følger du igen vejledningen til mønsteret. Du skal i gang med at trække elastik i løbegangen.

fullsizeoutput_894.jpeg