Forstækning til Holly-magneten

Der er dukket et lille problem op.
Jeg har desværre erfaret at magneten kan arbejde sig ud  igennem stoffet på bagsiden af Hollytaskens klap.
Især hvis stoffet er meget tyndt og der ikke er brugt en ordentlig vlieseline. 
Derfor har jeg lavet en hurtig tutorial på en lille ekstra forstærkning - så du undgår det problem.

Du har den quiltede klap, bagsiden af klappen og magneten.
Det er den fladeste/letteste af magneterne du skal sætte i klappen.
Klip en lap stof som måler ca 7x7 cm. Klip minimum 2 stykker vlieseline i samme størrelse.

fullsizeoutput_8dc.jpeg

Stryg begge lag vlieseline på lappen.

fullsizeoutput_8d8.jpeg

Stryg siderne og den ene ende ind så lappen komme til at måle ca 3 cm i bredden - længden er lige meget, den klippes til senere.

fullsizeoutput_8da.jpeg

Sy lappen fast midt på bagsiden så den stikker ca 4 cm op - og klip det overskydende stykke af.

fullsizeoutput_8db.jpeg

Brug en opsprætter til at skære hul der hvor magneten skal sidde.
Den skal sidde i midten -  ca 1,5 cm fra nederste kant.

fullsizeoutput_8df.jpeg

Pres "vingerne" ind mod midten - så laver de ikke ulykker i stoffet senere.
Fortsæt nu med følge vejledningen og sy din Hollytaske færdig.

fullsizeoutput_8dd.jpeg