Tilføj en flæse

Jeg elsker jo flæser og kan ikke lade være med liiige at fifle en flæse med ind alle de steder jeg kan komme til og her har jeg tilføjet en flæse på det nye Romper mønster.
Har du allerede købt Romper PDF´en, så kan du bruge denne vejledning. Det er super nemt! 
Har du ikke købt det endnu så finder du det her

fullsizeoutput_889.jpeg

Vi starter lige der hvor du har lavet dine seler.
Klip en flæse som er 9 cm bred og 85-100 cm lang.

fullsizeoutput_881.jpeg

Start med at buk og sy den nederste kant på flæsen og rynk den med hjælp fra et par rynketråde eller en rynkefod

fullsizeoutput_882.jpeg

Placér selerne på bagstykkes vrangside med et mellemrum på ca 6 cm.

fullsizeoutput_883.jpeg

Rynk flæsen ind så den passer i længden med bagstykket.
Placér flæsen oven på bagstykket. RETSIDEN af flæsen mod VRANGSIDEN af bagstykket. Selerne ligger mellem flæse og bagstykke. Sæt fast med nåle og sy sammen med 1 cm sømrum.

fullsizeoutput_884.jpeg

Fold flæsen til siden. Giv den evt et lille pres langs sammensyningen, men ikke for meget. 
Vi vil ikke have en fladmast flæse. Sømrummet må gerne pege mod bagstykket.

fullsizeoutput_887.jpeg

Læg flæsen om på forsiden og sy en løbegang ved at sy 1 cm fra kanten oven på flæsen.
Sy med flæsen opad og sørg for at alle rynk kommer til at ligge pænt.

fullsizeoutput_888.jpeg

Herfra følger du igen vejledningen til mønsteret. Du skal i gang med at trække elastik i løbegangen.

fullsizeoutput_894.jpeg